Af Claus 🌱

August har sin helt særlige energi. Dagene er stadig lange, solen varmer på en god dag, og mange af os trækker vejret lidt dybere, fordi sommeren giver plads til både oplevelser og fællesskab. For os i Den Lille Anlægsgartner er august også lig med Smukfest – et af de steder, hvor mange af vores kollegaer hvert år bruger deres ferie på noget, der er langt større end sig selv.

Jeg har selv aldrig stået midt i festivalkaosset med en radio i hånden, men jeg har stået på sidelinjen. Og jeg har mærket, hvordan festivalen flytter noget i mennesker. Hos os begynder det allerede i maj og juni, når snakken går om vagtplaner, teltpladser og gensyn med gamle venner. Og i august er det virkelighed: kollegaer, der stiller sig midt i bøgeskoven og tager ansvar for andres sikkerhed og oplevelser.

Det, der fascinerer mig mest, er, hvad de tager med sig hjem. De kommer ikke kun tilbage med et armbånd som minde og trætte smil efter lange vagter. De kommer hjem med selvtillid. Med erfaringer, man ikke kan købe for penge. Med følelsen af at have stået i noget større – og have lykkes.

For hvad vil det egentlig sige at tage ansvar? At samarbejde? At holde hovedet koldt, når alt larmer? Det er flotte ord i lederuddannelser og strategiplaner. Men i skoven bliver det håndgribeligt. Man må træffe beslutninger, samle folk omkring sig, stole på hinanden – og man opdager, at man kan mere, end man selv troede.

Nu er vi trådt ind i september. Festivalen er pakket væk, skoven er stille igen, og hverdagen kalder. Men Smukfest lever videre i de mennesker, der var en del af det. Erfaringerne flytter med hjem. Og det mærker vi i DLAG.

Det gør mig stolt. Ikke fordi det giver markedsføring eller flotte CV-punkter. Men fordi vi har kollegaer, der tør bruge deres tid på at vokse – og som tager noget med sig, vi alle kan få glæde af i hverdagen.

Så for mig er august og september to sider af samme sag: Først oplevelsen, energien og fællesskabet – og bagefter roen, eftertanken og den styrke, der følger med.

Og måske skal vi indimellem lære af det: At man vokser, når man tør stille sig midt i noget stort og kaotisk – og stadig finde plads til smil.

Hvad tager du selv med dig, når du har stået i noget, der var større end dig selv?